OM DIÆTEN
INTRODUKTION
FACTS
RESULTATER
VIRKNING
BIVIRKNINGER
MÅLGRUPPE
DANMARK
   Rigshospitalet
   Dianalund
   Odense
   Epi.foreningen
SVERIGE
   Astrid L. SH
NORGE
   Spesial-SH
FILMEN
BOGEN

OM AGNES
INTRODUKTION
AGNES' SYGDOM
   
1998-1999
   2000
   2001-2002

AGNES' MAD
NYTTIGE TING
SÅDAN GØR VI

EN DAGS MENU
    
Morgenmad
   Frokost
   Aftensmad

FØRSTE UGE
FØRSTE 90 DAGE

LEV MED DIÆTEN

Frequeltly Asked Questions
Spørgsmål og svar

 Hvad er den ketogene diæt?
Hvordan fungerer diæten?
Hvem kan komme på diæten?

Hvilke resultater er der med børn på diæten?
Må barnet drikke så meget, det vil?
Hvor længe skal man være på diæten?
Hvordan regner man måltidernes sammensætning ud?
Hvad er bivirkningerne ved diæten?

Hvad gør man, hvis ens barn ikke vil spise maden?
Er det virkelig umagen værd?
Hvordan kommer man i gang?

Hvad er den ketogene diæt?
Den ketogene diæt er en særlig diæt, som bruges til at behandle børn med svært behandlelig epilepsi. Man skelner mellem den klassiske ketogene diæt, hvor man inkluderer store mængder fedt direkte i maden, og MCT-diæten, hvor barnet indtager MCT-olie (Medium-chain-triglyceride)som en tilskud til kosten.
Diæten er ekstremt fedtrig og meget kulhydrat-og proteinfattig. Diæten består oftest af fire dele fedt til en del protein og kulhydrat. Kostens sammensætning regnes ud i forhold til det enkelte barns energibehov, vægt og højde.
Diæten blev opfundt i 1920-erne, men gik i glemmebogen, efterhånden som de nye former for antiepileptika dukkede op. Imidlertid er diæten på vej tilbage, fordi det har vist sig, at der stadig er en gruppe børn med epilepsi, der ikke reagerer tilfredsstillende på medicinen eller har mange bivirkninger.
I
følge et sammenlignende studie offentliggjort i april 2002 i det amerikanske tidsskrift "Pediatrics" får nogle af børnene en forbedring i anfald, der er ligeså god eller bedre end med nyere antiepileptika, og forskerne anbefaler derfor den ketogene diæt.
Læs mere

Hvordan fungerer diæten?
Diætens positive virkning opstår, fordi hjernen "tvinges" til at bruge fedt istedet for sukker som sin vigtigste energikilde. Denne proces skaber et højt indhold af ketoner (heraf navnet "den ketogene diæt"), hvilket kan måles i urinen og blodet. Barnet er således i ketose, og det er sandsynligvis denne tilstand, der har indvirkning på barnets epilepsi.
Læs mere

Hvem kan komme på diæten?
Diæten bruges især på børn med svært behandlelig epilepsi: børn, der på trods af, at de har forsøgt flere forskellige former for medicin, stadig har ukontrollerbare anfald eller mange bivirkninger.
Man har typisk behandlet børn mellem to og otte år - imidlertid peger en undersøgelse på, at små børn helt ned til fem-måneders-alderen kan have gavn af diæten, på samme måde som der er teenagebørn, som følger diæten med succes.
Læs mere

Hvilke resultater er der med børn på diæten?

Et hold af forskere fra Johns Hopkins Hospitalet har igennem en årrække fulgt 150 børn på diæten. I oktober 2001 offentliggjorde det amerikanske tidsskrift "Pediatrics" den seneste undersøgelse af disse børn. Undersøgelsen viser, at tæt på halvdelen af børnene fik reduceret deres anfald med mere end 50%: syv procent af børnene efter et år på den ketogene diæt var anfaldsfri, 20% havde en anfaldsreduktion på mellem 90 og 99 procent, og 22% havde en anfaldsreduktion på mellem 50 og 90%.
83 af de 150 børn fortsatte på diæten i gennemsnit i 2,3 år og 30 af de 83 børn (36%) var efter tre til seks år efter diætens start medicinfri. Yderligere 34 % af børnene var på samme tidspunkt nede på at tage et præparat, mod et gennemsnit tidligere på næsten to.
Læs mere

Må barnet drikke så meget, det vil?
lNej. Ikke alene er maden i den ketogene diæt reguleret ned til den sidste dråbe olie - det samme gælder væskeindtaget.
Læs mere

Hvor længe skal man være på diæten?
Det kommer an på, hvordan det går med diæten. Diæten skal finjusteres i starten, men som regel ved man allerede i løbet af et par måneder, om diæten har en virkning eller ej, og hvis diæten ikke virker, vil de fleste vælge at slutte på det tidspunkt.
Virker diæten, anbefales det, at barnet følger diæten i to år, hvorefter man langsomt trapper ud af den igen. Nogle vælger at blive på diæten.
Læs mere

Hvordan regner man måltidernes sammensætning ud?
Det er diætisten, der skal regne diætens sammensætning ud, på baggrund af det enkelte barns alder, energibehov, vægt og højde. Herefter skal måltiderne følge denne præcise sammensætning. I bogen "The Ketogenic Diet" kan man læse en lang og meget udførlig vejledning på, hvordan man manuelt kan regne de enkelte måltiders sammensætning ud.
Men computerprogramet "The Keto Diet Computer Program" gør den opgave meget lettere - her kan man via et regneark plotte barnets data og de forskellige fødevare-grupper ind og derefter regne sig frem til det perfekt justerede måltid.
Selvom man kan hente coputerprogrammet via internettet, skal man absolut ikke give sig i lag med den ketogene diæt alene - det kræver professionel hjælp og kontrol.
Læs mere

Hvad er bivirkningerne ved diæten?
Man ved ikke ret meget om langtidsvirkningerne ved diæten. Men nogle af de umiddelbare bivirkninger ved diæten er dehydrering (på grund af det restriktive væskeindtag), forstoppelse ved den klassiske ketogene diæt og diarré ved MCT-diæten. Man regner med, at omkring en tiendedel får nyresten under diæten, og galdesten er en anden bivirkning.
Børnenes vægt reguleres via diæten, men for omkring 40% gælder det, at deres vækst generelt er lav, dog indenfor det normale.
Det er nødvendigt at give kosttilskud under diæten.
Læs mere

Hvad gør man, hvis ens barn ikke vil spise maden?
Den ketogene diæt er sammensat så nøjagtigt, at barnet skal spise al maden, for at det rigtige niveau af ketoner opretholdes.
Læs mere

Er det virkelig umagen værd?
Ikke overraskende mener de forældre, hvis børn har fået det væsentligt bedre med den ketogene diæt, at det er umagen værd. Således giver næsten 40% af forældrene ifølge en undersøgelse offentliggjort i det amerikanske tidsskrift "Pediatrics" oktober-nummer i 2001, en karakter på 8 til 10 ud af en maksimum- skala på ti.
90 % af forældrene sagde, at de ville anbefale diæten til andre forældre, og 56% ville være klar til at begynde igen. Overraskende nok ville selv de forældre, som ikke havde opnået et godt resultat, anbefale den til andre forældre.
Læs mere

Hvordan kommer man i gang?
Det er helt enkelt og meget klart: Den ketogene diæt er ikke en gør-det-selv-diæt. Derfor går det første skridt på vejen mod diæten ALTID via lægen.
Kommer barnet på den ketogene diæt, kræver det indledende undersøgelser, indlæggelse, hvor barnet faster og derefter sættes i gang med diæten. Dernæst følger tilbagevendende undersøgelser, justeringer af diæten, samt jævnlige blod-og urinprøver, hvor blodets og urinens indhold af ketoner måles.