
INTRODUKTION
FACTS
RESULTATER
VIRKNING
BIVIRKNINGER
MÅLGRUPPE
HISTORIE
DANMARK
Rigshospitalet
Dianalund
Odense
Epil.-forening
SVERIGE
Astrid
L. SH
NORGE
Spesial-SH
FILMEN
BOGEN
|
|

Den ketogene diæt i Sverige
Sverige er det land i Skandinavien, hvor man har de fleste erfaringer
og de bedste resultater med den ketogene diæt.
Fra 1995 og til august
2001 har man i Sverige således behandlet omkring 50 børn
med den ketogene diæt, og årligt starter mellem 12 og 14 børn
på diæten i Sverige.
Børnene behandles med den klassiske ketogene diæt,
hvor en stor del af det animalske fedt som piskefløde og lignende
er skiftet ud med vegetabilsk fedt.
Størsteparten af børnene behandles på Astrid
Lindgrens Barnsjukhus i Stockholm (link), og få andre i Lund
og Umeå.
Resultaterne, der endnu
ikke er offentliggjort, ligger ifølge overlæge ved Astrid
Lindgrens Barnsjukhus Per Åmark, på linie med de resultater,
man har opnået internationalt og især i USA:
Halvdelen af børnene
har fået en anfaldsreduktion på 50% eller mere,
og heraf ti til 15 med 90 til 100%. En del af disse børn er også
blevet medicinfrie.
"Så kan det
selvfølgelig være, at man ikke synes, at det resultat er
særligt godt for det enkelte barn - men man kan i hvert fald sige,
at man har en sikker effekt", siger Per Åmark, der har arbejdet
med den ketogene diæt i de sidste syv år, blandt andet via
et studieophold med to svenske kolleger på det amerikanske hospital
Johns
Hopkins i Baltimore i USA.
Per Åmark er ikke
i tvivl om, at den ketogene diæt fremover vil have sin plads i viften
af behandlingstilbud, og han melder om en stigende interesse fra forældreside
for diæten:
"Det er nok, fordi vi
og andre har vist ganske overbevisende, at
den kan fungere, og at den kan have en positiv effekt. Og selvom om den
ketogene diæt kun er for en ganske lille del af dem, der har epilepsi,
og for dem, der har svær epilepsi, så kan den være en
vigtig del i udbuddet af behandlingsmetoder."
I Sverige er der ifølge
det nationale kvalitetsregister (link) omkring 60.000 mennesker med tilbagevendende
epileptiske anfald, heraf omkring 10.000 under 16 år. I rapporten
"Ketogen kost vid epilepsi"(link) fra Statens Beredning för
Medicinsk Udvärdering (link), anslår Per Åmark, at omkring
200 børn med svært behandlelig epilepsi kunne have gavn af
den ketogene diæt. Det svarer til 10-15 børn om året.
Interview med overlæge Per Åmark, Astrid
Lindgrens Barnsjukhus
|