|

INTRODUKTION
FACTS
RESULTATER
VIRKNING
BIVIRKNINGER
MÅLGRUPPE
HISTORIE
DANMARK
Rigshospitalet
Dianalund
Odense
Epil.-forening
SVERIGE
Astrid
L. SH
NORGE
Spesial-SH
FILMEN
BOGEN
|
|

Den ketogene
diæt - introduktion
Epilepsi
er den oftest forekomne neurologiske lidelse i verden. I Danmark har
omkring 55.000 mennesker epilepsi, og i Europa anslås det, at omkring
seks mio. mennesker har epilepsi. "Den Fælles Europæiske
Aktion og Forskning i Epilepsi",
EUCARE, anslår i den europæiske
hvidbog om Epilepsi fra 2001, at sygdommen årligt koster de
europæiske lande mere end 20 mia. euro, ca. 148 mia. kr.
Behandlingen af epilepsi med faste har været brugt siden
bibelsk tid og frem til starten af 1900-tallet, og princippet for
den ketogene diæt "meget fedt og meget lidt kulhydrat/protein",
blev formuleret allerede i 1921. Den ketogene diæt var en
realitet, og en behandlingsform, der blev bruget overalt i den vestlige
verden.
Men efterhånden som de nye typer epilepsimedicin vandt frem i slutningen
af trediverne, gik diæten i glemmebogen.
I de senere
år har diæten fået en renæssance.
Grunden er, at epilepsimedicinen ikke kan hjælpe alle: Omkring en
femtedel af alle børn med epilepsi er mere eller mindre immune
overfor medicinen - eller har ekstreme bivirkninger af den.
Nogle af disse børn behandles i dag med den ketogene diæt
- med gode resultater:
Over halvdelen af børnene oplever en væsentlig forbedring.
Og op til en tiendedel af børnene bliver helt anfaldsfri.

Facts
om diæten
Diæten internationalt
Den ketogene diæt er mest udbredt i USA, men også i
lande som England, Frankrig og Tyskland har man taget kuren til sig.
I Danmark var man stort set holdt op med at bruge diæten, da den
dengang fem-årige Agnes Maarbjerg under et ophold i USA blev sat
på den ketogene diæt. Agnes, der tidligere havde op til 100
absencer dagligt og flere store krampeanfald om ugen, blev allerede
på diætens første dag anfaldsfri, og hun blev ti måneder
efter diætens start også medicinfri.
Agnes' ekstremt gode resultater har medført stigende interesse
fra andre forældre, og at det danske behandlersystem har genoptaget
diæten, som omkring 20 børn på landsplan følger.
Diæten
i Danmark
I Skandinavien er Sverige førende med den ketogene diæt.
På Astrid Lindgrens Barnsjukhus, som har haft et behandlerteam i
USA, har man behandlet 50 børn og opnået ligeså gode
resultater som i USA.
Diæten
i Sverige
I Norge , hvor man har behandlet omkring 40 børn med knap så
gode resultater, overvejer man nu at sende et hold til USA.
Diæten
i Norge
|